Generalforsamling i De Grønne 9. marts 2023
1. Valg af dirigent og referent
Michael Kofoed bød velkommen og foreslog Niels Viuf som dirigent og Ivan Holm som referent, begge blev valgt.
Niels fastslog at generalforsamlingen var lovligt indkaldt den 13. februar 2025. Der var 18 stemmeberettiget, Helen Hansen og Christian Hoffmann blev valgt til stemmeudvalg.
2. Bestyrelsens beretning
Michael fremlagde bestyrelsens beretning og nævnte bl.a. vores fem ude busture, hvor omkring 25 procent af medlemmerne har deltaget. Per Isgaard blev rost for at have styr på, hvor bussen skulle køre hen, da vi skulle til kamp i Sundby.
Vi havde fortsat spillertrøje nr. 11 i 2024.
Vi har ikke købt målaktier i 2024, men valgte i stedet at sponserer spilletøj til U15.
Vi har også investeret i sms -system, så vi hurtigt kan sende informationer direkte til medlemmerne ifm. enten info til alle, eller deltagere på bustur.
Michael nævnte også, at vi skal have en fest i juni/juli, da vi fylder 30 år, og at vi pga. COVID 19 ikke kunne afholde 25-års jubilæum i 2020. Vi har penge til det. Der kommer yderligere info.
Under debatten blev det nævnt – med henvisning til vores nye sms-service system – at nogle medlemmer nok har skiftet telefonnummer siden de blev meldt ind og at vi løbende vil opdatere medlemslisten.
Link på hjemmesiden til U15’s kampe og/eller kampprogram på opslagstavlen blev foreslået, hvis nogle ville se tøjet og drengene spille.
Det blev fra salen udtrykt, at det var en god beretning.
3. Godkendelse af det reviderede regnskab
De enkelte poster gav sig selv, men Helen gjorde opmærksom på, at ølsalg have være dalende i efteråret. Helen nævnte også, at vi havde haft et lille overskud på vores udeture. Det blev også nævnt, at vi ikke længe har annonce i lokalavisen i forbindelse med indkaldelse til generalforsamling.
Jørgen Pedersen nævnte, at ølsalg nok hænger sammen med resultater.
Det blev også nævnt, at vi også i 2025 prøver ’først til mølle’ til udeture, men også vil tilstræbe, at der er plads til alle.
4. Vedtagelse af vedtægtsændringer
De tre vedtægtsændringer ’Indmeldt 3 mdr. før generalforsamling for stemmeret’, ’Forretningsudvalg fjernes og 4 medlemmer er beslutningsdygtige’ og ’Sletning af hævekort’ blev vedtaget.
Vibeke Lund foreslog, at vi kunne overveje at tilføje ’gateway/sms’ under indkaldelse til generalforsamlingen i vedtægterne. Det vil blive overvejet, men vi skal også være opmærksom på, at det så skal ændres igen, hvis vi skifter til noget andet. Som det blev sagt også fra salen og dirigenten: ’jo mindre vi skriver – jo bedre’.
Der var lidt debat omkring ’hævekort til banken’. Helen oplyste om udfordringer med at få kort også til formanden pga. vores vedtægter, hvorfor det nu også bliver slettet.
5. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
6. Fastsættelse af kontingent
Forhøjelsen godkendt sidste år med 50 kroner til 200 kroner årligt gældende fra august 2025 blev bekræftet.
Jørgen Pedersen spurgte om adgangskort 2024 også gælder for foråret 2025. Svar fra Michael: Det regner vi med.
7. Valg af bestyrelse iht. vedtægternes §3
Allan Libak og Helen Hansen havde valgt at stoppe. Michael Kofoed er først på valg i 2026. Christian Hoffmann, Anders Bojsen, Martin Svensson og Ivan Holm blev genvalgt og Nina blev nyvalgt. Niels blev genvalgt og Helen nyvalgt som bilagskontrollant, da Vibeke stoppede.
Den nye bestyrelse konstituerer sig på først kommende bestyrelsesmøde, men det blev oplyst, at planen er at Nina skal være kasserer. Helen lovede at hjælpe Nina i gang.
8. Afslutning
Vibeke foreslog at hjemmesiden opdateres med, hvad der sker i bestyrelsen.
Steen Kærgaard havde ros til bestyrelsen for at gøre det godt, som han sagde ’ellers vælter vi dem næste gang’. Han takkede også for at pengene kommer tilbage til medlemmerne.
Jørgen Pedersen foreslog De Grønne emblemer. Bestyrelsen vil se på det, men der skal være fornuft i udgiften.
Michael sagde tak til Niels for dirigentrollen og Niels fik to flasker vin. Michael takkede også Vibeke for den store hjælp, Vibeke fik også to flasker vin.
Michael takkede også mange gange Helen for det meget store arbejde og den store betydning Helen har og har haft for De Grønne. Helen fik også to flasker vin.
Niels lukkede og takkede for god ro og orden.
Niels Viuf, dirigent Ivan Holm, referent