Lørdag 13.sep 2025
AB Tårnby – Avarta 2-4 (1-2)
1-0 21′
1-1 29′ Benjamin De Miranda
1-2 42′ Benjamin De Miranda
2-2 52′
2-3 76′ Selvmål
2-4 95′ Benjamin de Miranda (straffe)
Efter sidste uges skuffende resultat, stod endnu et Tårnby hold klar på den anden banehalvdel. De første 15-20 minutter var Avarta i et godt pres og bortset fra en kæmpe chance til AB Tårnby efter godt 13 minutter, var det Avarta der stod på det meste af spillet, men igen i denne kamp, kom det ikke længere end til modstandernes straffesparksfelt.
I stedet blev det AB Tårnby som i det 21. minut udnyttede at Avarta ikke fik sendt bolden væk, og scorede kampens første mål, en situation hvor forsvar og midtbane ikke var helt på tæerne. Et par minutter efter fik Nicola Bursac en rigtig god chancer alene igennem i den ene side af feltet, men afslutningen manglede saft og kraft.
Og så, igen efter spil på kanten af AB TÅrnbys felt, endte bolden i den ene side, hvor Benjamin De Miranda med et kort træk ind i banen, sendte bolden over i det lange hjørne ved foden af stolpen, til 1-1.
Et par minutter før pausen havde Avarta igen etableret spil på kanten af feltet, og en bold ind i feltet, endte ovre ved Benjamin de Miranda, som fra den ene side af målfeltet med et hovedstød som der ikke var meget fart i, sendte bolden de ca. 10 meter over i modsatte side, hvor målmanden ikke så alt for godt ud og dermed kunne Avarta gå til pausen med 1-2.
Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, da forsvaret igen stod meget passivt og en AB Tårnby spiller kunne heade bolden via overliggeren ind til 2-2, hvor Thomas Gall så ud til at være fanget på det forkerte ben.
Så blev der skfitet ud og ind hos de grønblusede, og med både Baboucarr Baldeh og Modouba Coker kom der mere vilje ind på banen, og med et lille kvarte igen måtte Avarta have hjælp fra AB TÅrnby, som diskede op med et selvmål.
Det sidste kvarter blev til en udveksling af boldtab, men heldigvis slap Avarta med skrækken og det endte med i det 95. minut at sejren blev slået fast, da Benjamin de Miranda med sit tredie mål (og syvende i alt i turneringen) scorede sikkert på straffespark.
Fredag 5.sep 2025
Avarta-Tårnby FF 1-2 (1-0)
1-0 35′ Tobias Lerche-Henriksen
1-1 54′ Kristian Lindberg
1-2 71′ Lauge T Carstensen
En første halvleg, hvor Avarta havde et par store chancer for at bringe sig i front, men måtte vente til 10 minutter før pausen, hvor tilskuerne tilgengæld også fik en flot langskudsperle af et mål, da Tobias Lerche-Henriksen sendte bolden i nettet til 1-0.
Anden halvleg …ja, måske glemte spillerne at der også var en anden halvleg, for det var som om de ikke var kommet ud fra omklædningsrummet. Tårnby satte fra begyndelsen tre mand på toppen og det var som om at Avarta ikke havde noget modtræk over for den ofensiv Tårnby diskede op med. Bedre blev det ikke, da Tårnby efter 10 minutter, udlignede efter et hjørnespark – et mål som dog ikke burde have være godkendt, da en Tårnby spillere ved bagerste stolpe hev en af Avarta spillerne ned, og dermed havde nemt ved at sparke bolden ind i det område, hvor der ingen var til at dække op.
En gammel sætning lyder: “Man får dommere efter spillet” og det passede ihvertfald på anden halvleg, hvor en meget tydelig forseelse midt på Tårnbys halvdel, ude ved liniedommmeren, hvor Lazarevic blev trådt godt og grundigt ned, ikke blev dømt af linedommeren, og heller ikke dommeren gjorde noget ved situationen, som ledte til et kontrangreb, som endte med en ny scoring til Tårnby. Ærgerligt at to så afgørende situationer bliver overset, men i sidste ende var det fortjent nok, at Tårnby vandt, da de pressede på og selv efter føringsmålet, forsatte med at angribe.
Fredag 22.aug 2025
Avarta-Glostrup 2-2 (0-0)
0-1 48′ Mads Walter
1-1 60′ Abdoulie Manneh
1-2 74′ Mads Walter
2-2 93′ Thomas Gall
Ift. sidste rundes kamp, måtte træner Jesper Myhrmann se bort fra Niklas Toft, Benjamin de Miranda og Marko Balck.
Det blev en første halvleg, hvor Avarta var langt fra det spil de viste i sæsondebuten, og ofte måtte jagte bolden og ikke kom frem til de store chancer, hvilket Glostrup dog heller ikke gjorde.
Anden halvleg var kun et par minutter gammel, da Mads Walter (der af flere omgange har spillet i Avarta) bragte Glostrup foran, da bolden ikke blev sparket ud af feltet, og i stedet endte i målet.
En snes minutter senere, forsøgte Mads Walter at påvirke dommeren til at uddele som minimum en advarsel, da han i en kamp om bolden, lod sig falde og tog sig til ansigtet, dog lod dommeren spillet forsætte og Abdoulie Manneh kunne i en overtalssituation score sit andet sæsonmål.
Så var det som om, Avarta fik en smule styr på spillet, men kun for en kort stund, for med et kvarter tilbage, scorede Mads Walter desværre igen, og herefter forsøgte Avarta med bolde i feltet, presspil og alt hvad der stod på Jesper Myhrmann trænerblok. De 90 minutter var spillet, og mere til, da Avarta i to omgang fik et hjørnespark. På det sidste gik målmand Thomas Gall med frem, og da han havde samme farve trøje som dommeren, lagde Glostrup nok ikke mærke til ham, og i en sand form for fodboldens svar på kluddermor, fik han skovlet bolden ind i målet og skaffede dermed Avarta det ene point.
I øvrigt blev der uddelt hele 10 advarsler fordelt med 6 til Avarta og 4 til Glostrup, hvilket er meget højt i en kamp, hvor dommeren indimellem tiltrak sig lidt for meget opmærksomhed.
Fredag 8.aug 2025
Avarta-Fr.sund 4-0 (2-0)
1-0 27′ Abdoulie Manneh
2-0 43′ Nicklas Busk Andreasen
3-0 73′ Alexander Lazarevic
4-0 77′ Mikkel Berg Ottesen
Det var med god fart, fem debutanter og fire mål, at Avarta tog hul på sæsonen.
Fra kampens begyndelse var det som at se et helt nyt Avartahold, der kom med masser af fart og kom frem tilflere chancer, hvoraf et par af dem burde være omsat til mål.
det skete så i det 27. minut, da en af de nye spillere Benjamin de Miranda Bryggemand afdriblede flere Fr.sund spillere på kanten af straffesparksfeltet og til sidste spillede bolden ud på fløjen, hvorfra den blev sendt ind til bagerste stolpe, hvor Abdoulie Manneh stod klar og headede bolden i kassen. Herefter havde Avarta et par gange nogle dumme boldtab, dog uden at Fr.sund blev farlige. Og kort før pausen, fik Avarta et hjørnespark, som blev sendt ind til bagerste stolpe, hvor tilbagevendte Nicklas Busk Andreasen kunne heade den ind til pausestillingen 2-0.
Anden halvleg fortsatte med Avarta dominans, dog måtte Thomas Gall med en stor refleksredning, vise at han var klar, selvom det var meget begrænset hvad han havde at se til i hele kampen.
Og meget af det “held” Avarta ikke havde i sidste sæson, havde de så i denne kamp, og i det 73. minut skulle Alexander Lazarevic bruge to forsøg til at sparke bolden i kassen, og der gik ikke mange minutter, før indskiftede Mikkel Berg Ottesen på et frækt skud udefra, op langs stolpen, gjorde det til 4-0 som også blev kampens resultat.
Det er næste tre år siden holdet sidst scorede fire mål i samme kamp:
29. okt 2022 hjemme mod VB 1968, og med det spil der blev vist på banen, ser det ud til at vejen tilbage er begyndt – dog stadig kun på baggrund at en enkelt kamp..